Som en del af Vedbæk Rideklub finder du Elleslettegårds hyggelige rideskole.

Har du lyst til at gå til ridning, skal du altid starte med at melde dig ind i Vedbæk Rideklub.

Rideskolen tilbyder undervisning for alle niveauer fra ponyridning for nybegyndere og op til meget rutinerede ryttere i både spring og dressur.

Du skal være 7 år for at starte til ridning i Elleslettegårds rideskole.

Der tilbydes hold for voksne ryttere fra let øvede til rutinerede ryttere. Er du en rutineret rytter, er der mulighed for at få part i en af vores rideskoleheste.

Vi har 18 dejlige heste/ponyer, der alle er gode at ride på, da de jævnligt bliver brugt i bl.a. ridefysioterapi.

Udover vores 50 heste, råder centeret over et stort ridehus med ny fiberbund, en udendørs oplyst dressurbane og en grus-springbane med spring hele året.

Elleslettegård er beliggende i naturskønne omgivelser og har et dejlig naturområde, hvor man kan ride direkte ud til skoven, (Folehave Skov) uden at skulle ride på vej.

Rideskolen har åben alle hverdage fra kl. 7.30 til kl. 22.00.

Lørdag har rideskolen åben fra kl. 8.00 til kl. 20.00 Ring og hør mere om rideskolen på Elleslettegård hos ridelærer Nia Hvitved på tlf.: 40 83 59 69 eller skrive en mail: niah@elleslettegaard.dk

Du kan også henvende dig til ridelærer Lene Hansen på tlf.: 40 17 04 78 eller skriv en mail: leha@elleslettegaard.dk